• Forside

Rodbehandling

Rodbehandling udføres

Har du mistanke om, at du har betændelse i dine tænder, anbefaler vi, at du bestiller en tid hos os, så vi hurtigt kan få afklaret, om du skal have en rodbehandling. Det er altid en god idé at ringe til os, hvis du oplever ændringer eller gener i tænder eller tandkød – jo hurtigere du kommer til os, desto hurtigere kan vi give dig den rette behandling, inden dine tænder eller tandkød tager skade.

Der er flere symptomer i forbindelse med en rodbetændelse, som du skal være opmærksom på. Det er dog ikke sikkert, at de skyldes en betændelsestilstand og kræver derfor ikke nødvendigvis en rodbehandling. Men kan du genkende nogle af de nedenstående symptomer, så kontakt os i klinikken, så vi kan undersøge dine tænder grundigt og finde årsagen til dine smerter eller gener.

Følgende symptomer kan være tegn på tandrodsbetændelse:

  • Tandpine
  • Ømhed eller smerter fra tandkød
  • Dårlig smag i munden og dårlig ånde
  • Dunkende smerter
  • Ømhed når du tygger eller synker

Smertefri rodbehandling

Vi ved, at der er mange af vores patienter, der i højere eller mindre grad ikke bryder sig om at komme til tandlægen af frygt for, at behandlingen giver mange smerter. I vores klinik i Fredericia tilbyder vi vores patienter smertefrie behandlinger – og en rodbehandling er ingen undtagelse.

Vi sørger blandt for, at din tand og tandkød er bedøvet under hele behandlingen, så du ikke mærker noget undervejs og gør i det hele taget meget ud af, at du skal føle dig i gode hænder, når du er patient i vores klinik. Det er vigtigt for os, at vores patienter føler sig tilpasse og er trygge ved os og vores behandlinger – uanset om de blot skal have renset tænder, eller om de skal igennem en rodbehandling. Derfor vil vi meget gerne vide, hvis du har nogle bekymringer i forbindelse med din behandling, så vi kan sørge for at lette ubehaget og mindske dine bekymringer bedst muligt. Læs mere om tandlægeskræk.

Vil du vide mere?
Har du mistanke om, at du har tandrodsbetændelse? Så skal du endelig kontakte os på 75 92 35 90. Du er altid velkommen på klinikken i Fredericia, hvis du har behov for en smertefri og skånsom rodbehandling i professionelle og trygge rammer.

 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvornår er det nødvendigt med en rodbehandling?

En rodbetændelse skyldes for det meste, at der er kommet et cariesangreb i tanden, der har fået lov til at brede sig dybt i tanden over en længere periode for til sidst at give en betændelsestilstand i tanden.

Når en tand er ramt af tandrodsbetændelse, betyder det, at tandens nerve er død og hårdt ramt af et bakterieangreb. Hvis tanden ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til tandens omgivende væv – blandt andet til knoglen, som destrueres. Det kan give voldsomme smerter, og det vil derfor være nødvendigt med en rodbehandling for at komme smerterne til livs.

Hos Tandlægerne i Jyllandsgade i Fredericia har vi udført mange rodbehandlinger, og ved hjælp af moderne udstyr, høj faglighed og omsorgsfuld behandling sikrer vi de bedste resultater for vores patienter.


Teamet

Vi er et team på 10 med hver vores ansvarsområder og kompetencer. Vi er 3 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter.

Læs mere >>

Information

Besøg os

Tandlægerne Jyllandsgade Jyllandsgade 20, 1 sal
7000 Fredericia
CVR : 68236517
Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Sitemap

Åbningstider

Mandag - Torsdag

08:00 - 16:30
Fredag

08:00 - 14:00
×

Ring op

Kontakt os

Kontakt os

Ring 75 92 35 90
eller skriv til os


Menu