Tandlægeskræk
Vi tager hånd om din Tandlægeskræk
Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge.
…Men tandlægeskræk er faktisk et dårligt navn, for det er ikke tandlægen, man er bange for men derimod undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen.
Du er ikke den eneste
Hver tredje dansker lider af tandlægeskræk, og der er derfor mange, der har det som dig. Vi er vant til at behandle personer med tandlægeskræk og gør vores bedste for at få dig til at føle, at du er i trygge hænder.
Tandlægeskræk i fokus ved vores behandlinger
Er man bange, undgår man regelmæssige besøg og behandlinger, og det kan medføre dårlige tænder og smerter. Dertil kommer skamfuldheden, som mange føler – dels over angsten og dels over ens dårlige tænder.
Nogle er så flove over deres udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær. Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man yderligere bange for at få dårlige nyheder, fx at man har mange huller, og at det vil koste mange penge at få tænderne lavet.
På denne måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.