• Forside

Tandimplantater

Tandimplantater udføres i Fredericia

Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er at pleje vores tænder dagligt ved at børste tænder og rense med tandtråd. Og størstedelen af os passer vores rutine hver dag. Dog kan der stadig opstå behov for behandlinger med tandimplantater til at udfylde et hul fra en manglende tand.

Tandmanglen kan have flere årsager, men som regel møder vi patienter, der har fået slået tanden ud ved en ulykke, og som derfor har behov for et tandimplantat til at erstatte den manglende tand. I andre tilfælde kan det være nødvendigt med en implantatbehandling i forbindelse med et paradentoseangreb, der har ført til løse eller tabte tænder.

Et tandimplantat er derudover særligt egnet for de af vores patienter, der har sunde og raske tænder men blot mangler en enkelt tand i munden. Her er tandimplantatet en god behandlingsmulighed, fordi behandlingen ikke berører eller skader andre tænder men kun involverer det område, der er tandfrit.

Hos Tandlægerne i Jyllandsgade i Fredericia har vi igennem mange år hjulpet vores patienter med at forny deres smil med tandimplantater, og vi har set, hvilken forskel det kan gøre for det enkelte menneske igen at have alle sine tænder. De lyser op og får lyst til at smile og le foran andre mennesker igen.

Kontakt os


OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat består af en kunstig rod, der indsættes i kæbebenet og en tandkrone, der ligner en naturlig tand. Selve tandimplantatet består af en skrue, der er lavet af titanium – et materiale, der let accepteres af organismen og integreres i kæben, som var det en naturlig tandrod. På skruen påsætter vi et forbindelsesled, hvor vi kan placere selve tandkronen.

Da implantatet vokser fast i kæbebenet, giver det en styrke, der minder meget om den, vi har i vores naturlige tænder. Da tandkronen samtidig udformes, så den passer til patientens naturlige tænder og tandstilling, er et tandimplantat en både holdbar og solid løsning, der sikrer en optimal funktion og et flot udseende.

Hvor lang tid tager en implantatbehandling?

Et tandimplantat laves over en længere tidsperiode. Når skruen er placeret i kæben, er det nødvendigt at lade den hvile i 3-6 måneder, inden resten af behandlingen kan fortsætte, for at skruen kan nå at blive en del af kæben. Herefter tages et aftryk og kronen fremstilles og cementeres.

En implantatbehandling er altså en forholdsvist langvarig proces. Til gengæld holder resultatet i lang tid, og med sund mundhygiejne og regelmæssige kontrolbesøg vil du kunne have glæde af et tandimplantat i mange år.

Hvem kan få tandimplantater?

De fleste patienter vil være egnede til en implantatbehandling. Der skal dog være en tilstrækkelig mængde knoglevæv til rådighed, ligesom at mundhygiejnen skal være fornuftig. Storrygere, overdrevne forbrugere af alkohol og personer med dårligt immunsystem og aktive tandkødssygdomme vil dog som regel ikke være egnede til behandlingen.

Tænker du, at tandimplantater kunne være en løsning for dig? Så ring til os på 75 92 35 90, så vi kan få en snak om din situation og dine ønsker. Vi vil meget gerne lave en undersøgelse af dine tænder og finde ud af, om tandimplantater er den bedste behandling for dig – uanset hvad findes der en løsning.

Vi ser frem til at tage godt imod dig i klinikken i Fredericia. Her har vi fokus på at skabe en tryg og imødekommende stemning, og vores dygtige tandlæger og tandplejere står klar til at tilbyde dig en skånsom og professionel behandling.


Teamet

Vi er et team på 10 med hver vores ansvarsområder og kompetencer. Vi er 3 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter.

Læs mere >>

Information

Besøg os

Tandlægerne Jyllandsgade Jyllandsgade 20, 1 sal
7000 Fredericia
CVR : 68236517
Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Sitemap

Åbningstider

Mandag - Torsdag

08:00 - 16:30
Fredag

08:00 - 14:00
×

Ring op

Kontakt os

Kontakt os

Ring 75 92 35 90
eller skriv til os


Menu